First published:
Creation
17(4):28–30
September 1995

Browse this issue

Subscribe to Creation magazine

Darwins mystiske sygdom

af Russell Grigg

Charles Darwin led under et ekstremt dårligt helbred under det meste af hans aktive arbejdsliv. The New Encyclopaedia Britannica siger, ”Nogle af symptomerne – smertefuld oppustethed, opkast, søvnløshed, hjertebanken – angreb ham voldsomt da han begyndte sin første notesbog om omdannelse i 1837. [Det er året efter at han vendte tilbage til England fra sine fem års rejse med H.M.S. Beagle.] Selv om han blev udsat for insekter i Sydamerika og derfor muligvis kunne have fået en eller anden tropesygdom, peger en grundig analyse af anfaldene i forhold til hans aktiviteter mod psykogen oprindelse.”¹ (Psykogen betyder psykisk betinget.) Andres symptomer inkluderede ”kvalme, hovedpine … følsom mave, svimmelhedsanfald, muskelkramper, snurren i hovedet, pletter for øjnene.”² I dag ville vi kalde dette en angstfremkaldt psykisk neurose.³

Image Wikipedia.com

Men hvad var det’så der var årsag til denne ekstreme stress hos Darwin? Hvad var det han var’så bekymret over? Og hvordan kan det være relevant for os i dag?

Afvisning af religiøse indflydelser

Charles’ tanker og skriverier om evolution og naturlig udvælgelse, fik ham til at afvise al religiøs indflydelse i hans liv. En af dem der’således blev afvist var William Paley.

Da Charles var først i tyverne, ønskede han at blive præst i den anglikanske kirke. Som en del af hans teologiske studie på Cambridge, læste han William Paleys bog Naturlig Teologi,⁴ der begynder med det berømte ”ur” argument for skabelsen (er ur kræver en urmager og ligeledes kræver design en designer), om hvilken Charles sagde, ”Jeg tror ikke jeg har beundret en bog mere end jeg beundrede Paleys Naturlig Teologi. Tidligere kunne jeg næsten have citeret den ordret.”⁵

En anden religiøs indflydelse var hans hustru Emma, som han blev gift med i 1839, og som plejede at læse i Bibelen for deres børn.

Efterhånden som Charles udviklede sin teori om naturlig udvælgelse, svandt disse menneskers indflydelse. Hans’søn Francis husker at han sagde, ”Jeg opgav ikke kristendommen før jeg var fyrre år gammel.”⁶ Hans ældste datters død i forbindelse med feber i denne periode af hans liv, slog det sidste’søm i hans kristendoms kiste.

Men mere end noget andet, så vidste Darwin at hans teori var rendyrket ateistisk materialisme – en bombe der, når den blev udløst i det viktorianske samfund, ville underminere folks tro på Gud, Bibelen og kirken. Han knyttede næven mod den almægtige Gud. Professor Adam Sedgwick fra Cambridge, den tids største geolog og kreationist, så dette’så snart han læste Arternes Oprindelse omkring 1861. Han skrev, ”Fra først til sidst er det en harsk portion materialisme, kløgtigt tilberedt og serveret… Og hvorfor? Udelukkende af den grund, er jeg sikker på, at gøre os uafhængige af en skaber.”⁷

Darwins største fortaler var den meget prominente ikke-troende, religionshader og kirkens ærkefjende på sin tid – Thomas Henry Huxley, der gik under tilnavnet ”Darwins bulldog”. Sir Julian Huxley, Thomas’ barnebarn, der holdt åbningstalen i forbindelse med hundredårsdagen for udgivelsen af Arternes Oprindelse, i Chicago 1959, sagde, ”Darwins virkelige bedrift var, at fjerne hele ideen om Gud som skaberen af organismer fra den rationelle diskussions område.”^8,9

Psykologisk set kan der ikke være megen tvivl om at Charles Darwin led af skyldfølelser. Disse opstod utvivlsomt fra hans ønske om at flygte fra Gud og fra Paleys argument om design i hans Naturlig Teologi. Det vil sige, at Darwins teori om naturlig udvælgelse var hans forsøg på at forklare design uden en intelligent designer. Professor Stephen Jay Gould fra Harvard University er enig. Han tror at ”Darwin konstruerede teorien om naturlig udvælgelse i det store og hele som en direkte afvisning af argumentet om design”.^10,11

Men der er mere i det end som’så. Naturlig udvælgelse var ikke for Darwin noget fremadskridende, sådan som mange moderne forfattere beskriver det, endnu mindre var det en proces Gud brugte til at skabe, sådan som teistiske evolutionister hævder. Det var snarere noget fuldstændig plan-og formålsløst – Gould referer til det som ”formålsløshedens naturalisme”.¹² Darwin vidste at dette varen idé der kunne, og ville, ødelægge troen for millioner af troende – og at det var ham der stod for at slippe dette løs på en intetanende verden. Men hvad hvis han tog fejl? Hvordan kunne han acceptere ansvaret for hvad det ville gøre ved andre? Der er ikke noget at sige til at han ”fik bylder over det hele” (se nedenfor), refererede til Arternes Oprindelse som ”min forbandede bog”¹³ og synes at have opfattet sig selv som ”Djævelens præst”.¹⁴

Udgivelsen af Arternes Oprindelse

Resultatet var, at Darwin udsatte udgivelsen af hans arbejde i 20 år. Det var kun fordi han i juni 1858 modtog et brev fra Alfred Russel Wallace (en naturforsker der arbejdede i det Malaysiske øhav) med et manuskript der perfekt opsummerede teorien om naturlig udvælgelse som Charles’så længe havde overvejet, at han endelig tog sig sammen. Som et resultat af dette, opgav han sine planer om at skrive et episk værk i flere bind, og valgte i stedet at producere et enkeltbinds ”resume”, som han flere gange beskrev det i introduktionen. Dette ”resume” blev udgivet den 24. november 1859, og bar titlen Om Arternes Oprindelse.¹⁵

Der var store traumer forbundet med dette. I året op til udgivelsen kunne han dårligt skrive i mere end 20 minutter AD gangen uden at få mavepine, og han afsluttede korrekturen den 1. oktober 1859, imellem opkastninger.

Ti dage før korrekturen gik i trykken skrev han til sin ven J. D. Hooker, ”Jeg har haft det rigtig dårligt den seneste tid, og har været i en frygtelig ‘krise’. Det ene ben svulmede op som ved elefantiasis – øjnene var næsten lukkede – dækket af udslæt og brændende bylder. Men de siger til mig, at det vil gøre mig godt.-det var som at leve i Helvede.”^16,17 Hans moderne levnedsskildrere taler om hans ”selv-tvivl, hans nagende, gnavende frygt for at ”Jeg … har dedikeret mit liv til en fantasi”.”¹⁸

Han var for syg til at være til stede i London da de første kopier blev solgt, eller til at deltage i debatten mellem Thomas Huxley og Biskop Samuel Wilberforce i Oxford den 30. juni 1860. Han var også for syg til at deltage da Royal Society of London hædrede ham med deres Copley medalje i november 1864.^19,20 Samme år skrev han til Hooker, ”Jeg vil tro at få mennesker har kastet’så meget op gennem de seneste 5 måneder.”²¹

Hvad Darwin ikke vidste

Vi ved, at hvis Darwin kunne have forudset den kommende videnskabelige udvikling, så ville han have haft god grund til at være bekymret for om hans teori en dag ville blive modbevist.

I’særdeleshed, Gregor Mendel havde endnu ikke etableret og offentliggjort sit arbejde om arvelighedslovene og genetik, der sagde at et afkoms karakteristika bliver videregivet fra forældrene i henhold til præcise matematiske forhold, og at de ikke stammer fra tilfældige processer i det Darwin kaldte ”blandet arv”.

James Joule, R. J. E. Clasius og Lord Kelvin var kun begyndt at udvikle termodynamikens første lov, der fastslår at energi hverken kan skabes eller ødelægges (så det nuværende univers kunne ikke have skabt sig selv), og den anden lov der siger, at universet fortsætter i en degeneration af øget disorganisation (så ting i sig selv ikke bliver mere organiserede over tid).

Louis Pasteur var blot påbegyndt sine berømte eksperimenter der viste at livet (selv mikroskopisk liv) kommer fra liv, ikke fra ikke-liv.

De matematiske sandsynligheds love, der viser at chancen for at live skulle opstå ved en tilfældighed reelt er lig nul, var endnu ikke blevet anvendt på evolutionsteorien.

Molekylær biologi, med afsløringen af at cellen er’så enormt kompleks, at den umuligt kunne være opstået ved et tilfælde, var endnu ikke påbegyndt.

De fossile optegnelser var endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt til at palæontologer kunne sige, som de gør nu, at kæder af mellemformer ikke eksisterer.

Ethvert af disse koncepter eller love, ville, hvis de havde været kendt for Charles Darwin på den tid hvor han skrev Arternes Oprindelse (1956-59), have været nok til at torpedere hans ideer. Tager man dem alle sammen og holder op mod evolutionsteorien, må den erklæres for stendød.

Relevans i dag

I dag er alle disse modstridende elementer mod evolutionsteorien kendte, og former som’sådan en overbevisende sag imod evolution. Kort sagt, de indikerer at evolution ikke kunne ske, mens de fossile optegnelser viser at evolution ikke skete. Det utrolige er, at i øvrigt rationelle videnskabsfolk fortsat klynger sig til konceptet om evolution, mens de modificerer det på alle mulige måder, for at omgås beviserne imod teorien, på trods af den destruktive moral og sociale effekt evolutionsteorien har på samfundet. Som Michael Denton siger, ”… i dag er det måske det Darwinistiske syn på naturen mere end noget andet, der er ansvarlig for det tyvende århundredes agnostiske og skeptiske livssyn.”²²Darwin var, med god grund, nervøs for langtidseffekten af hans teori!

Men hvorfor er dette sket? Hvorfor er teorien i sig selv blevet’så meget mere vigtig, end de beviser der er nødvendige for at opretholde den?

Svar: På grund af alternativet. Hvis Bibelens skabelsesberetning er sand, så vil der komme en dommedag, for Gud, skaberen, har sagt at han har ”fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil [nemlig Jesus]; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.” (Apostlenes Gerninger 17:31)

Henvisninger

1. The New Encyclopaedia Britannica, 1991, Vol. 16, s. 980. Tilbake.
2. Gertrude Himmelfarb, Darwin and the Darwinian Revolution, Chatto and Windus, London, 1959, s. 108–109. Tilbake.
3. Sir George Pickering, den berømte engelske kliniske forsker og professor i medicin ved Oxford University, skrev i Chambers Biographical Dictionary som ”en nøglefigur i medicinsk undervisning i England fra 1950’erne”, følgende om Darwin, ”Det første bevis for en psykisk neurose er, at symptomerne peger i den retning, og, hvis vi ser på helheden, så passer de ikke på noget andet. For det andet blev der aldrig fundet de fysiske tegn der skulle have været der efter fyrre års organisk sygdom, og Darwin konsulterede tidens bedste læger … For det tredje, så er omstændighederne der fremskyndede anfaldene til stede. For det fjerde, sygdommen blev bedre hen imod slutningen af hans liv, hvilket ikke er tilfældet for organiske lidelser. Til sidst er der ikke foreslået andre diagnoser der passer med fakta.”-George Pickering, Creative Malady, Geroge Allen og Unwin Ltd, London, 1974, s. 142. Tilbake.
4. William Paley, The Works of William Paley, Vol. 4, ”Natural Theology”, William Baynes and Son, London 1825, s. 1ff. Tilbake.
5. Citeret fra William R. Fix, The Bone Peddlers, Macmillan, New York, 1984, s. 178. Tilbake.
6. Citeret fra Adrian Desmond og James Moore, Darwin, Michael Joseph Ltd, London, 1991, s. 658. Tilbake.
7. Citeret fra Ronald Clark, The Survival of Charles Darwin, Random House, New York, 1984, s. 139. Tilbake.
8. Citeret fra Ref. 5, s. 213 Tilbake.
9. Den engelske psykiater Dr. Rankine Good forbinder Darwins helbreds symptomer med den følelse af modvilje han havde mod sin tyranniske far, og siger, ”Derfor, hvis Darwin ikke fysisk slog på sin far, så slog han i hvert fald den Himmelske Far på det naturhistoriske område”. Citeret fra Ralph Colp, To Be An Invalid, University of Chicago Press, 1977, s. 123. Tilbake.
10. Afskrift af en tale givet af Prof. Stephen Gould den 6. juni, 1990, på Victoria University, Wellington, New Zealand, med titlen ”Den Darwinske tankerevolution”. Se Carl Wieland, ”Darwins sande budskab: har du overset det?”, Creation magazine, vol. 14 Nr. 4, (september – november 1992), s. 16-18. Se også Darwins kommentarer om ”design i naturen, som givet af Paley i Life and Letters of Charles Darwin, redigeret af Francis Darwin, D. Appleton og Co., New York, 1911, Vol. 1, s. 278-279. Tilbake.
11. Det er sandt at i den anden udgave af Arternes Oprindelse (1860) har Darwin tilføjet ”af Skaberen” efter ordet ”indåndet” i den sidste’sætning i hans bog, der i første udgave skrev: ”Der er en storhed i dette syn på livet, med det mange kræfter, der oprindeligt blev indåndet i nogle få former eller ind i en enkelt…”. Men mange ser dette koncept som fuldstændig fremmed for hele værdisættet i Arternes Oprindelse, tilføjelsen synes at have været ”en narresut til at formilde det kristne samfund”-Ian Taylor, In the Minds of Men, TFE Publishing, Toronto, 1984, s. 463, n.9. Tilbake.
12. Ref. 10. Tilbake.
13. Ref. 6, s. 475. Tilbake.
14. Ref. 6, s. 449. Tilbake.
15. Den fulde titel for de første fem udgaver var On the Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life. I den sjette udgave udelod Darwin ordet ”On”. Her skal der blot refereres til den som Arternes Oprindelse. Tilbake.
16. Citeret fra Ref. 6. s. 477 Tilbake.
17. Disse symptomer antyder en fysisk oprindelse, men det er almindelig kendt, at ekstrem psykologisk stress sandsynliggør fysisk sygdom. Tilbake.
18. Citeret fra Ref. 6. s. 477. Tilbake.
19. Sir George Pickering skrev, ”Symptomerne på psykotisk neurose er patientens eget svar på en i øvrigt utålelig konflikt.”-Ref. 3, s. 33. Tilbake.
20. Som yderlige støtte til denne tese bør det noteres at, ”Gennem de næste årtier var Darwins sygdomme fremherskende i større eller mindre grad. Men i hans livs sidste årti, hvor han koncentrerede sig om botanisk forskning og ikke længere spekulerede på evolution, var hans helbred’så godt som i hans Cambridge dage.”-Ref. 1, s. 980. Tilbake.
21. Citeret fra Ref. 9, s. 77. Tilbake.
22. Michael Denton, Evolution: A Theory in Crisis, Adler and Adler, Maryland, 1986, s. 358. Tilbake.

Manna from heaven? Because this site and the information it contains is free, you might think so. However, lots of hard work went into producing it. Your gifts help to produce this ‘manna’ for others.